Tidsskriftet øjeblikket

No. 45 - No. 45 - Propaganda

Introduktion

‘Propaganda’ er, når et budskab bliver præsenteret som den hele og fulde sandhed - eller som hvilende på den hele og fulde sandhed, mens det i virkeligheden er rettet fuldkommen ind efter målsætningerne i en dagsorden, som ikke bliver bragt direkte til torvs. Grebet med at dække sit endemål bag en retorisk pæn og mere appellerende indpakning kendes fra felter som f.eks. reklamer, men ordet propaganda bruges næsten udelukkende om dygtigt udvalg af nogen dele af sandheden, i politiske sammenhænge; og er overordentlig negativt ladet. Den dygtigste propaganda fortæller ikke sit budskab direkte, men fremstiller sammenhængene sådan, at folk selv skaber budskabet ved at blande sammenhængene sammen. http://da.wikipedia.org/wiki/Propaganda

Det meste af det, vi ser og hører, er manipuleret i en bestemt sags tjeneste, uden at dette eksplicit fremgår af hverken budskabet eller sammenhængen. I den forstand kan næsten al kommunikation i det nye årtusinde siges at være propaganda. Men er vi egentlig gode nok til at afkode den propaganda, der konstant springer os i møde, som det den er – propaganda? Og hvad betyder denne produktion af tegn og billeder for produktionen af billedkunst?
Der er næppe nogen, der i dag ikke er bevidste om, at medierne langt fra er objektive, og at de oplysninger, vi får om det samfund, vi lever i, promoverer bestemte sager på bekostning af andre. Som sådan fremstiller medierne naturligvis ikke et billede af virkeligheden, man uden videre kan tage for gode varer, men tegner rettere en serie fiktive portrætter, man selvstændigt må relatere til hinanden og til ens eget billede af virkeligheden, og således forholde sig kritisk til. Dette er ikke noget nyt. Men medier og visuel kommunikation fylder stadig mere i de fælles rum. Eksempelvis kunne man d. 14. oktober 2004 på DR2 se dokumentaren Outfoxed, der udstillede den amerikanske nyhedskanal Fox News som ensporet propaganda i Republikanernes tjeneste. I udsendelsen rettedes et frontalangreb på mediefyrsten Rupert Murdoch og dennes Fox News, som er den mest sete tv-nyhedskanal i USA. Fox News opererer med mottoet “Vi rapporterer, du vurderer” for at tilkendegive en afbalanceret, ‘objektiv’ nyhedsdækning, hvilket dokumentaren mildest talt satte spørgsmålstegn ved, for i stedet at male et gruopvækkende billede af misbrug, manipulation og korruption.
Om end det ved første øjekast kan synes i den gode sags tjeneste at kulegrave korruption i politik og medier, må man dog ikke glemme tidspunktet, DR2 valgte at bringe denne dokumentarfilm på, nemlig i måneden op til det amerikanske præsidentvalg den 2. november 2004. I oktober måned dette år bragte DR2 ikke kun Outfoxed, men en lang række dokumentarfilm, der var stærkt kritiske mod den siddende amerikanske regering og udstillede republikanerne som svigagtige skurke uden lige. Hermed tegnede DR2s programflade op til valget i USA sin egen kritiske stemme mod verdensmagten, men anvendte også selv i nogen udstrækning samme problematiske model som nyhedskanalen Fox News. Det vil sige en model, hvor målet er det væsentlige, midlerne kommer i anden række og vejen til målet i høj grad ekskluderer andre synspunkter end det, der uden selvkritik agiteres for. Fox News eller DR2: Er det egentlig i orden at benytte en sådan eksklusiv fremgangsmåde, når bare målet er ’det rigtige’?

Øjeblikspropaganda
I nærværende nummer af Øjeblikket har vi valgt at fokusere på denne problematik under den vidtfavnende overskrift “Propaganda”. I billedkunsten har man, navnlig de seneste 5 år, været vidne til en massiv fremkomst af kritiske udsagn mod den ensretning, der trods vores bedre vidende, eroderer aspekter som mangfoldighed, forskellighed og tvetydighed. Måske er den kritiske kunstpraksis i dag ligefrem det, der mest effektivt og konsistent tager fat på problemet propaganda i et forsøg på at vise en anden (divergerende) realitet end den, vi vanligvis finder i politik, medier og det offentlige rum, ja overalt. Vi har til dette nummer valgt ikke at opstille en illusorisk upartiskhed, i stedet har vi i propagandaens ånd valgt at lade forskellige aktører tage fat på problemstillinger, som de mener, er medvirkende til den nævnte ensretning, for herigennem at rette et angreb mod eksklusive strategier. Vi håber, at læseren hermed også øjner de midler, der anvendes undervejs.
Vi åbner ballet med et propagandistisk manifest af det anarkistiske kollektiv undtagelsestilstand.dk, der opfordrer alle til desertion som den eneste mulige protestform mod det kapitalistiske Imperium: en altid fornyet flugt! Et andet eksempel på en kompromisløs udnyttelse af propagandaens strategier er at finde i den kontroversielle slovenske kunstgruppe Neue Slowenische Kunst (NSK), der trækker på totalitarismens propagandistiske metoder i en kritisk udforskning af forholdet mellem kunst og ideologi. I to artikler diskuterer kunsthistorikeren Henrik Broch-Lips gruppens kunstneriske aktioner på den ene side og på den anden, hvordan en over-identificering med et systems ideologiske indoktrinering kan være nødvendigt for at bringe den mørke side af systemet frem.

Frihed, lighed og…
Begrebet propaganda har etymologisk sine rødder i det latinske ord propagere, at udbrede. Første gang, ordet blev anvendt, var i 1600-tallet, hvor den katolske kirke benyttede det til at udbrede det kristne budskab. En situation, der i et vist omfang ekkoer samtidens nypuritanisme i den vestlige verden, om end begrebet propaganda her ikke nævnes ved navn. Den Katolske Kirke besidder i realiteten en stor magt, den stadigt eksekverer, og i kølvandet på dennes doktriner følger de nypuritanske bevægelser, der vinder mere og mere indflydelse, navnlig i USA. Dette influerer eksempelvis i øjeblikket kvinders rettigheder desuagtet den ligestilling, man påstår findes i dag; man behøver blot skæve til de stigende vanskeligheder i retten til fri abort i USA lige nu. I sin artikel gennemgår litteraten Leonora Christina Skov den nuværende pave Joseph Ratzingers seneste, markante brev til verdens biskopper fra 2004 for at analysere, hvordan en underordning af kvinder retorisk kommer til udtryk fra Den Katolske Kirkes hånd i fremskrivninger af kønnenes ‘naturlige’ bestemmelse.

Man kan i det hele taget diskutere i hvilken grad, de demokratiske begreber frihed og lighed giver mening i dag. Der findes flere og flere eksempler på, at menneskers individuelle rettigheder og frihed krænkes i, ja, frihedens navn: I en kommentar af Jesper Lohmann drøftes den amerikanske anti-terror lov, bedre kendt som USA PATRIOT Act, og dennes indskrænkninger af individets rettigheder. Tilsvarende diskuterer Kristina Ask og Mike Bonnano, den ene del af den dynamiske duo The Yes Men, i et interview foretaget af Øjeblikket, hvordan man kan navigere med en kritisk praksis under de gældende omstændigheder.
I lighedens navn bringer vi et uddrag af billedkunstneren Karoline H. Larsens projekt om manglende repræsentation af kvindelige professorer i universitetsverden. Tilsvarende bringer vi et interview med den amerikanske filosof Robin May Schott af billedkunstnerne Katrine Dirckinck-Holmfeld og Honey Biba Beckerlee, hvori vanskeligheden ved en ligelig kønsmæssig repræsentation inden for faget filosofi diskuteres sideløbende med feministisk filosofi og dennes mulighed for en etisk og politisk praksis. I forlængelse heraf forekommer også et uddrag af Robin May Schotts “Filosofiske overvejelser over krigsforbrydelsen voldtægt”, hvori Schott diskuterer de etiske spørgsmål, der knytter sig til kvinders rolle i krigssituationer.

Offentlige rum
For at vende tilbage til udgangspunktet diskuteres i dette nummer også propaganda i medier og offentlige rum. Historikeren Jørgen Christian Meyer opridser kort, historisk begrebet propaganda og dets anvendelse i filmens verden, mens en række bidrag i denne optik behandler den manipulation i offentligheden, man konstant udsættes for med eller uden eget vidende. At kapitalismen for længst har indlemmet det offentlige rum i et accelererende inferno af tegn, ord og billeder, kommer nok ikke bag på så mange, men at Monarkiet også faldbyder konservative dogmer over udformningen af byrummet, kan måske være en overraskelse i dag. I en kommentar af arkitekten Tanja Jordan beskrives Hans Kongelige Højhed Prins Charles’ arkitekturpolitik: “A Vision of Britain” og dennes paradoksale indflydelse grundet Monarkens identificering med folket. I en beskrivelse af hvordan vi påvirkes af det visuelle inferno, der dagligt møder os, skitserer medieanalytikeren Adam Arvidsson fænomenet ‘affektmodulering’ i reklamens og brandingens tidsalder og fremfører i sidste ende et vampyrisk punkt, der opsluger middelklassen i et hul, hvori der ikke findes andet end forbrugskulturen og den tilfredshed og utilfredshed, som dens affektmodulation muliggør. Kunsthistorikeren Hans Dam Christensen bidrager til diskussionen af propaganda i byrummet med et oprids af brugen af politiske billeder i det offentlige rum, for herigennem at anføre en kritik af politiske partiers visuelle repræsentation i det offentlige rum og en opfordring til etisk stillingtagen i dette øjemed. Sidst men ikke mindst har vi i sagens tjeneste inviteret en række billekunstnere til at producere en propagandaplakat for et ministerium efter eget valg. Hvordan strategierne, der anlægges i disse billedkunstneriske bidrag, ville anfægte billedet i det offentlige rum, er det op til læseren at bedømme.
Vi gider ikke sejle op ad åen for så bare at sejle nedad igen. Vi ønsker med dette nummer at tegne vores portræt midt i malstrømmen, forhåbentlig kan dette modvirke rotationen indad – om ikke andet så for et Øjeblik.

God læselyst!

Artikler
» Introduktion
» En altid fornyet flugt, en indre tilbagetrækning. Vi konspirerer - undtagelsestilstand.dk
» Som mand og kvinde skabte han dem - Leonora Christina Skov
» I tegnet er magten! Politik som visuel magtudøvelse - Hans Dam Christensen
» Frihedens pris - Jesper Lohmann
» Affektmodulering - Adam Arvidsson
» Politisk totalteater - Henrik Broch-Lips