Tidsskriftet øjeblikket

No. 46 - Er moderniteten vores antik?

Introduktion

Øjeblikket no. 46 behandler spørgsmålet: Er moderniteten vores antik? Denne overskrift har til formål at fokusere på, hvad det egentlig er, vi forstår ved begrebet modernitet, og hvordan vi i den globaliserede tidsalder, vi i dag lever i, både forkaster og arver en række af modernitetens projekter og dikta. Med andre ord, hvordan læner vi os i billedkunst og i tanken op af den nylige historie – hvordan læner vi os i den såkaldte postmodernitet op af det moderne?

Nærværende nummer er det første af i alt tre numre, der indskriver sig i projektet Documenta 12 Magazine, som udgør oplægget til og refleksionsgrundlaget for den kommende store samtidskunstbegivenhed Documenta 12, der finder sted i Kassel i 2007. Documenta 12 Magazine er et netværk bestående af omkring 50 lokalt funderede tidsskrifter, magasiner og tv- og radiostationer fra hele verden, alle af mere eller mindre selvorganiset og ikke-kommerciel karakter. Øjeblikket er en del af dette netværk, som er inviteret til at bearbejde 3 centrale tematikker udstukket til Documenta 12. Disse er Er moderniteten vores antik?, Hvad er nøgent liv (subjektivering)? og Uddannelse. Den lokale institution. Redaktionen har valgt at dedikere et nummer af Øjeblikket til hvert af disse tre temaer og lancerer hermed vores bud på det førstnævnte tema.

Med baggrund i denne ophedede politiske og æstetiske diskussion ønsker Øjeblikket nr. 46 at bidrage til diskussionen af begrebet modernitet. Dette sker gennem en række artikler og visuelle bidrag, der på forskellig vis alle adresserer et eller flere aspekter af modernitetens status i en globaliseret (post)moderne verden. Efter at mange af modernitetens former og ideer mere eller mindre syntes at forsvinde eller at blive tømt for indhold i postmoderniteten, sker der lige nu en kompleks tilbagekomst af en række af modernitetens projekter og temporaliteter. Således spiller en række af de forestillinger og idéer, vi forbinder med moderniteten, aktuelt en rolle i politiske diskussioner og kunstneriske projekter. Det er disse tilbagekomster eller revitaliseringer, som underkastes analyse i dette nummer.

Hertil har billedkunstnerne Elsebeth Jørgensen, Olof Olsson, Johan Tirén, Mette Winckelmann og Foreningen JA! hver især udarbejdet et opslag, der forholder sig til hvad det er for forestillinger og begreber, moderniteten har produceret. Heri ligger refleksioner over, hvordan det er muligt at udvikle nye idéer og begreber ud fra et grundlag, der i høj grad opdeler alting i fasttømrede kategorier, hvad angår kunst, religion, politik og videnskab og begreber som frihed og demokrati.

I nummeret præsenterer og diskuterer flere af teksterne ‘politiske’ projekter, som på forskellig vis kan siges at være opstået i den moderne periode. Den fransk-brasilianske sociolog Michael Löwy redegør i teksten "Mod en ny Internationale?" for Internationalernes historie og overvejer mulighederne for etableringen af en ny internationale som modsvar på den militariserede neoliberalismes aktuelle mobilisering. I teksten "Tidens feminister" optegner den danske autonome feminist Inge Kongsgaard Hansen med nedslag i konkrete begivenheder feminismens turbulente historie og diskuterer feminismens aktuelle status i en tid kendetegnet ved globalisering, imperialistisk krig og underholdningsprogrammer som Popstars. I sit bidrag undersøger den danske kunsthistoriker Mikkel Bolt med henvisning til bogen Empire (Imperiet) den nuværende historiske situation og dens muligheder med henblik på at formulere en kritik af kapitalismens sumpede grådighed.

Andre tekster er af mere filosofisk karakter og analyserer flere af de centrale begreber, der har gjort sig gældende i diskussioner om modernitet og postmodernitet. Den danske idehistoriker Hans Jørgen Schanz leverer i teksten "Minervas ugle kan roligt hvile sig" en filosofisk redegørelse for termerne modernitet, modernisering, kapitalisme og postmodernitet. Den franske filosof Jacques Rancière analyserer i teksten "Kunstens regimer og modernitetsbegrebets ringe anvendelighed" modernitetsbegrebet og dets funktion inden for tænkningen af kunst og rejser tvivl om dets evne til at kortlægge den moderne kunsts nye former og tænke forholdet mellem det æstetiske og det politiske. I "Modernismens teknologier" redegør den svenske filosof Sven-Olov Wallenstein for forholdet mellem modernistisk kunst og arkitektur og teknologi og urban omorganisering.

Sidst men ikke mindst indeholder nummeret tekster som ser nærmere på forholdet mellem modernistisk kunst og samtidskunsten, måden samtidskunsten kan siges at arve, afvise eller forny tidligere praksisformer på. Den amerikanske kunsthistoriker Hal Foster overvejer i "Dobbelt eksponering", hvordan moderniseringsprocessen har formet og former den samtidige kunst og kultur og truer med at reducere installationskunstens til en art finkulturel surround sound. I sin tekst "Liv/kunst problematikken. Et biopolitisk perspektiv" præsenterer den norske kunsthistoriker Ina Blom med udgangspunkt i en sammenligning af en installation af Pierre Huyghe og en installation af LaMonte Young en biopolitisk analyse af samtidskunsten, der mindre fokuserer på institutionskritik og mere på kunstens evne til at skabe livsformer. Endelig fremskriver kunsthistorikeren Karin Hindsbo gennem en parafrase over Rosa Luxemburgs sidste tekster en utopisk idé om en revolutionær opkomst af en ny kunstoffentlighed, der leder til en endelig destruktion af det forældede institutionsapparat – et apparat der i høj grad er et modernistisk levn.

Artikler
» Introduktion
» Minervas ugle kan roligt hvile sig - Hans-Jørgen Schanz
» Kunstens regimer og modernitetsbegrebets ringe anvendelighed - Rancière
» Liv/kunst-problematikken - Ina Blom